tirsdag den 1. juli 2014

Jordbærtærte – glutenfri og mælkefri

Jeg serverede denne jordbærtærte til min fødselsdag. Nuj – hvor blev den bare god.

Tærten er lavet med en marcipanbund, dernæst et lag smeltet chokolade, et lag vaniljecreme, et lag jordbær og til sidst et lag jordbærgelé.



 



 

Jordbærtærte – glutenfri og mælkefri

10-12 personer
Marcipanbund
300 gram marcipan (eller hjemmelavet marcipan*)
1 tsk. skal fra en økologisk citron
2 tsk. Saft fra en økologisk citron
3 æggehvider
2 æggeblommer
-
60-80 gram mørk chokolade uden mælk (fx Vivani eller Økoladen)
Sådan gør du:
Sæt ovnen på 170 grader.
Pisk æggehviderne helt stive.
Riv marcipanen groft, og kom den i en skål.
Tilsæt citronskal, citronsaft og æggeblomme. Pisk det hele sammen til en grov masse.
Vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i marcipanmassen, til dejen er blød og jævn. Hæld dejen i et smurt tærtefad, og fordel den jævnt ud til kanterne.


 

 

 




Bag kagen i 25 minutter ved 170 grader. Når kagen er færdig, vil en strikkepind, der stikkes i kagen, komme ud ren.
 
 
 

 

 

Læg chokoladestykker på kagen, lad chokoladen smelte, og fordel chokoladen med en silikonepensel over hele kagen. Lad kagen køle helt af!
-
Hvid creme
4 spsk. majsstivelse
2 ½ dl vand, rismælk, mandelmælk eller anden vegetabilsk mælk
½ dl agavesirup eller honning
½ tsk. vaniljepulver
1 ½ dl hård kokosolie – gerne med smag eller halvt af hver
Sådan gør du:
Rør først majsstivelse, sødemiddel, vaniljepulver og vand sammen i en kasserolle og kog det op. Rør i det hele tiden. Når det begynder at blive tykt, skrues ned for varmen og der røres, til det bliver en tyk creme. Cremen må ikke smage melet. Den skal være jævn og glat. Hæld cremen op i en lille skål og sæt skålen i fryseren indtil cremen er hel kold. Dette er meget vigtigt, da kokosolien kan skille, hvis den er for varm.
 
 
 
I en skål piskes kokosolie sammen med den nu kolde creme og piskes op til skum. Skummet kan bruges med det samme, men bliver ekstra fast ved køleskabstemperatur. Smør skummet over kagen i et jævnt lag. Pynt kagen med jordbær, og sæt kagen på køl.
-
Jordbærlag
1 bakke friske jordbær på 500 gram
Sådan gør du:
Rens jordbærrene, pil stilken af, og skær jordbærrene i halve. Pynt kagen med de halve jordbær og sæt kagen på køl.
 
 
 

-
Jordbærgelé
1 pose frosne jordbær på 300 gram
5 spsk. agavesirup eller ahornsirup
1 dl vand
4 blade husblas
Sådan gør du:
Lad jordbær, sirup og vand koge sammen i en kasserolle med låg over svag varme i 15-20 minutter, til jordbærrene er kogt ud. Hæld massen i en sigte, og lad den gennemsigtige jordbærsaft løbe igennem. Mål væsken af, og tilsæt mere vand, hvis der ikke er 3 dl jordbærsaft.
 
 
 

 

Skummet fjernes.
 

 
Læg husblas i en skål med vand. Når husblas er bløde, lægges de i en lille kasserolle og smeltes over svag varme. Tag gryden af varmen, og rør 1 dl jordbærsaft i den smeltede husblas. Rør herefter husblasmassen i resten af jordbærsaften.
 
 
 

Afkøl saften, til den begynder at stivne. Derefter hældes den over jordbærrene på kagen. Sæt kagen på køl.
 
Velbekomme!

* Mandelmarcipan

Ingredienser
250 g smuttede mandler eller hele mandler, hvis marcipanen godt må se grov ud
3-5 spsk. agavesirup, ahornsirup eller honning eller 3-4 medjool dadler
½ knivspids salt
½ tsk. vaniljepulver
Evt. ½ spsk. kokosolie
Evt. 1 spsk. vand
Sådan smuttes mandlerne:
Overhæld mandlerne med kogende vand, og lad dem stå i 5-10 minutter. Smut herefter mandlerne.
Sådan laves marcipanen:
Mal de smuttede eller hele mandler fint i foodprocessoren, og kom resten af ingredienserne i, til du har en fast masse.
Blend ikke så længe, at olien fra mandlerne begynder at trænge ud. Så bliver marcipanen mere porøs, og svær at arbejde med.
Læg marcipanen i en pose i køleskabet, til den skal bruges.

3 kommentarer:

  1. Jeg lavede denne tærte igår, og er du svimmel den smager lækker - det er den hidtil bedste jordbærtærte jeg til dato har lavet. Gæsterne var lige så vilde med den, og var super imponeret af at alt, selv marcipan og creme blev lavt fra bunden (men det er jeg jo vant til, at lave alt fra bunden, har dog aldrig prøvet at lave en creme fra bunden før). Den får 6 ud af 6 stjerner fra mig hihi

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Tusind, tusind tak for din kompliment. Det er jeg vildt glad for at høre!
      Jeg er også selv helt vild med denne jordbærtærte.
      Kærligst
      Karina

      Slet
  2. Din opskrift ser fantastisk lækker ud, og lyder til at være til at gå til (jeg har ALDRIG selv lavet en jordbærkage). Min datter har for 2 år siden fået konstateret mælkeallergi (proteinerne), og hun savner sådan at få jordbærkage, så nu vil jeg overraske på hendes 10-års fødselsdag.
    Kan jeg mon lave kagen dagen før? Eller blot bunden med chokolade og cremen, og så jordbør og gele på selve dagen? Hjæææælp, jeg magter ikke at lave det hele på dagen for servering.

    SvarSlet